Bæredygtig byggeri i 40 år
Ventisol er en moden virksomhed på forkant med bæredygtig byggeri
Ventisol i Vrå kunne fejre 40-års jubilæum den 16. august 2022. Den modne virksomhed har forstået at følge med tiden med bæredygtig byggeri i 40 år. Ventisol bliver formentlig bliver branchens første virksomhed, som får den internationale miljøvaredeklarationen, EPD, på udvalgte produkter, ligesom Ventisol er langt fremme med at implementere en grøn forretningsmodel. Det er: Bæredygtig byggeri i 40 år.
Bæredygtig byggeri i 40 år
Ventisol er en virksomhed med 20 medarbejdere, som producerer vinduer- og døre af plastmaterialet PVC. ”Plast har i mange år fejlagtigt haft et dårligt ry, men vinduer og døre af plast er både praktiske, fordi de er næsten vedligeholdelsesfrie, og miljørigtige”, fortæller Jan Lunde, ejer af Ventisol. Jan Lunde, som har været primus motor på den nye miljødeklaration, nævner som eksempel, at pvc-vinduer holder mindst 40 år og at materialet kan genanvendes 10 gange.
”Plast har i klimadebatten været voldsomt udskældt. Men det er stærkt misforstået. Derfor er vi snart klar med en dokumentation på plast’ miljømæssige egenskaber gennem det der hedder ’EPD (Environmental Product Declaration). Her vil det tydeligt fremgå, at plast i den grad er bæredygtigt,” lover Jan Lunde.
Grøn forretningsmodel
Samtidig med at Ventisol igangsatte arbejdet med EPD’en tog virksomheden også fat på en styrket grøn forretningsmodel, der sikrer en mindre påvirkning af miljøet og samtidigt er økonomisk rentabel. ”Det er vigtigt for Ventisol, at vi kan mindske en negativ påvirkning af miljøet, siger Kim Jørgensen, direktør i Ventisol. ”Målet er at forbedre energi- og ressourceeffektivitet, konkurrenceevne og derved bundlinjen.”
Medarbejderne er vigtige medspillere i den grønne forretningsmodel, supplerer Kim Jørgensen: ”Alle medarbejdere i Ventisol er involveret i den grønne omstilling, som også har økonomiske fordele, for det overskud, som fx affaldssortering giver, deles mellem medarbejderne.”
Læs mere om bæredygtige vinduer og døre her.
(Pressemeddelelse)
Læs mere om klimakrav til bygninger.