Bondehusvinduer med bue.
Ventisol vinduer og døre har en lang tradition med produktion af bondehusvinduer. Helt siden 1982. Vinduerne er højaktuelle, da de produceres i det miljørigtige PVC-materiale, der har meget lang holdbarhed og er særdeles vedligeholdelseslet.
Fra støbejern til bæredygtig PVC
Mange kender de helt traditionelle bondehusvinduer i gamle staldbygninger. Vinduerne blev lavet i jern, der kunne formes til smukke buer som overkarm og tynde, elegante sprosser. Når de traditionelle bondehusvinduer i jern i dag skal udskiftes på grund af forbedringer, er løsningen oftere og i højere grad staldvinduer i PVC-materiale. PVC-vinduer matcher 100 % det originale, autentiske udtryk med tynde rammer og sprosser og smukke buer.
Bondehusvinduer med bue
Ventisol fremstiller bondehusvinduer med bue i PVC plast, der i udseende ligner de gamle støbejernsvinduer og samtidig har en meget bedre isoleringsevne. Det er muligt at få de buede staldvinduer med 2- og 3-lags glas.
Bondehusvinduet fås som fast karm eller med opluk og i et utal af farver, sprossetyper og rudevalg.
Den bedste efterligning af de gamle bondehusvinduer opnås ved at klæbe sprosser på ruden, men for at lette vinduespudsningen kan sprosserne selvfølgelig også ligge mellem glassene.
Fremtidens bondehusvinduer
Et valg af bondevinduer i PVC er et bæredygtigt valg. PVC-byggeprodukter som vinduer kan holde i op til 50 år med minimalt vedligehold. Studier viser, at PVC kan genanvendes op til 10 gange uden at de funktionelle egenskaber forringes. PVC er derfor et rigtig godt valg, i forhold til den bæredygtige tankegang og cirkulære økonomi. Endelig er det er sund fornuft at vælge PVC vinduer og døre til staldbygninger, da de kræver minimal vedligeholdelse og har en overflade, der er nem at gøre rent.
- Se Ventisols miljøvaredeklaration EPD.
- Se også EPD Danmark for gyldige EPD’er
Miljøvenlige PVC-vinduer og døre. Få inspiration her til: Helårsbolig, udestue, sommerhus, industri og stald.
Bondehusvinduer til forskellige hustyper
Bondehusvinduer passer til forskellige hustyper. De ses ofte i ældre byhuse, bindingsværk og landejendomme. Bondehusvinduer udstråler charme, romantik og autencitet. Med bondehusvinduer får bygningen et både klassisk og smukt udtryk.
Historien om Ventisols buede bondehusvinduer
Ventisol begyndte produktionen af buede bondehusvinduer på fabrikken i Vrå i 1982. Produktet blev videreført efter de oprindelige tanker fra en dyrlæge på Limfjords-halvøen Salling, nord for Skive. Dyrlægen fik oprindeligt ideen til det indadgående bondehusvindue, så dyrene i stalden ikke blev udsat for unødig træk. Den dag i dag er bondevinduet stadig produceret til gavn for dyr og landmænd i Danmark og Norden.
Vedligeholdelseslette vinduer og døre
PVC er et fantastisk produkt med mange gode egenskaber. Det kræver for eksempel kun vand og sæbe for at holde sig pænt i mange år. Hængsler og beslag skal smøres med olie for at gå let. PVC kan genanvendes op til 8-10 gange, hvilket er et plus i forhold til den bæredygtig tankegang og grøn cirkulær omstilling.
Vinduerne er fremstillet i klasse A kvalitet, der giver en stærk og robust profil, der kan holde mange år. Med en høj kvalitet af PVC kombineret med gode energiruder, har du dels et vindue der holder i mange år, dels et vindue, der reducerer vedligeholdelsesomkostningerne og spare på varmeregningen. Vinduerne kræver nemlig ikke maling og har en høj isoleringsværdi.
Der sidder kompetente medarbejdere i Ventisol, som er klar til at guide dig igennem med at træffe de rigtige valg, når du skal have nye vinduer og døre. Ligeledes kan Ventisol hjælpe med servicering af ældre PVC vinduer eller døre.
Flot produkt til en god pris
Billederne her er fra en landejendom på Fyn. Her kontaktede murer og entreprenør Gert Sørensen Ventisol for at få et tilbud på 30 bondehusvinduer med bue og 5 døre. Servicemand Kristian stod, som så ofte, for den gratis opmåling og rådgivning.
Gert Sørensen har været godt tilfreds med hele forløbet og samarbejdet med Ventisol. Og som han siger om vinduerne og dørene: “Det er flotte produkter til en god pris.” Det er store ord fra en fagmand.
Billederne er taget to år efter istandsættelsen, hvor Jan Lunde fra Ventisol var på besøg.