Vedligehold PVC vinduer og døre
Det er meget nemt, for vinduer og døre i PVC er meget vedligeholdelseslette:
- PVC profilerne er ikke modtagelige for råd og svamp og skal ikke vedligeholdes med maling.
- For at bevare profilerne pæne, kan du at vaske karm og ramme i vand tilsat et ganske almindeligt mildt rengøringsmiddel, når du alligevel pudser glasset i vinduerne.
- Det vil være fornuftigt en gang om året at kontrollere beslag og hængsler og smøre dem efter behov. Tjek også gerne at tætningslisterne er intakte og fleksible.
Vedligehold af PVC vinduer og døre. Ja det er nemt og således har du glæde af dine PVC vinduer og døre fra Ventisol i rigtig mange år!
Rengøring af PVC vinduer og døre
Brug et mildt rengøringsmiddel, når du skal tørre karme og rammer af. Undgå at bruge skrappe rengøringsmidler der indeholder opløsningsmidler. Undgå også sandpapir og andre skrappe slibemidler, da det vil ødelægge den glatte overflade på PVC profilerne.
Har du brug for et særdeles effektivt rengøringsmiddel, kan du bruge rengøringsmidlet VEKANOL, der er specielt udviklet til PVC vinduer og døre. Produktet kan købes hos Ventisol sammen med andre plejemidler til pvc elementer og produkter til tætningslister og beslag.
Kondens og udluftning
Når du køber nye vinduer og døre, specielt ved renovering, vil du opleve at de nye vinduer og døre er mere lufttætte end de ældre vinduer. Hvis luftfugtigheden i boligen bliver for høj, er der risiko for dannelsen af kondens på ruderne. Du bør derfor være mere opmærksom på udluftning for at bevare et sundt indeklima til gavn for både bolig og beboere.
Læs mere om Vinduesindustriens anbefalinger omkring udluftning af din bolig her og om kondens på ruder her.
Risikoen for kondens langs rudernes kanter kan minimeres ved at isætte ruder med varm kant. Se mere herom under Ventisols glastyper. Dette overflødiggør dog ikke nødvendigheden af, at du skal lufte ud i din bolig.
Se evt. mere i Vinduesindustriens Håndværker- og Brugervejledning for DVV-mærkede vinduer og yderdøre i plast.
Smøring og justering af PVC vinduer og døre
Her er en beskrivelse af hvordan du smører og justerer dine vinduer og døre bedst, for at bevare funktionaliteten og holdbarheden i mange år frem.
Der er en god idé en gang om året at smøre af alle bevægelige dele ved hængsler og lukke- og låsebeslag.
Smøring:
Ved rene metalforbindelser, som hængsler, smøres med syrefri olie, der kan påføres med oliekande, injektionssprøjte eller fra spraydåse med tyndt rør.
Ved bevægelige forbindelser mellem metal og plast smøres med et glidemiddel, f.eks. stearin. Sådanne forbindelser forekommer ved glideskinner af forskellig type. Det er vigtigt at skinnernes glideflader er rene, for at bibeholde friktionen i de bevægelige dele.
Justering:
Når elementerne har været i brug i et stykke tid, kan det være, at de bør justeres for at få en bedre og nemmere funktionsdygtighed. Klik nedenfor på det element, du ønsker at justere, og du vil finde en vejledning i, hvordan du gør det.
Mange fordele ved PVC vinduer
Ventisols miljøvaredeklaration på udvalgte produkter dokumenterer, at vinduer og døre i PVC holder henholdsvis mindst 30 og 50 år. “Vi har længe vidst det, og nu kan vi med troværdighed sige, at Ventisol producerer miljøvenlige vinduer og døre i PVC”. siger bestyrelsesformand Jan Lunde.
Der er da også mange andre fordele ved vinduer i PVC fra Ventisol, for udover at bridrage til et bedre miljø og mindre CO2-udslip opnår du også følgende:
- Et bedre indeklima i boligen.
- Mindre træk og kulde.
- Mindre vedligeholdelse.
- Bedre varmeudnyttelse og rumvarme.
- Ingen udgifter og tidsforbrug på maling.
- Ingen råd og svamp i profilerne.
- Et flot design.
- Værdistigning på din ejendom.
Se Ventisols miljøvaredeklaration EPD.
Læs mere om døre og vinduer i PVC
- Miljøvenlige vinduer og døre i PVC. Få inspiration her til: Helårsbolig, udestue, sommerhus, industri og stald.
- PVC i byggeriet.
- PVC og klima.
- Se Ventisols miljøvaredeklaration EPD.
Tak for at du læste med om: Vedligehold af PVC vinduer og døre.