Drejekip-vinduet er et indadgående vindue, der både har en kip- og en drejefunktion. Drejefunktionen benyttes primært i forbindelse med pudsning af rudens udvendige side, mens kipfunktionen anvendes ved den daglige ventilation og udluftning.
Rammen betjenes med et greb der sidder i siden af rammen, og i lukket tilstand vender grebet nedad. Den fulde kipfunktion, der foroven – afhængig af rammehøjden – giver en åbning på ca. 10 cm og opnås ved at vende grebet opad, mens drejefunktionen opnås ved at dreje grebet til vandret stilling.
Denne model vil typisk blive anvendt i velfærdsområder med en energirude.
Kontakt din nærmeste trælast eller tømmerhandel for mere information og prisforespørgsler.