Historie

Grundlagt i 1982

Ventisol a/s startede produktionen op af staldvinduer i Vrå tilbage i år 1982, et produkt der blev overtaget af en dyrlæge på Salling, der oprindeligt fik idéen.

Det specielle ved dette staldvindue var, at det åbnedes indad, således at dyrene ikke blev udsat for unødigt træk. Og det gør de stadigvæk ikke, for den type staldvinduer bliver produceret den dag i dag – til gavn for dyr og landmænd i hele Danmark.

Moderne produktion

Siden da har Ventisol a/s udviklet sig til at være en moderne produktionsvirksomhed af plastvinduer og døre til både bolig- og erhvervs/industriområdet.

I produktionen sørger et topmoderne bearbejdningsanlæg og erfarne produktions- medarbejdere for den bedste kvalitet og finish, og i administrationen har medarbejderne sammenlagt også flere årtiers erfaring fra vinduesbranchen.

Dannebrogsvinduer

Fusion i 2010

I starten af 2010 fusionerede Ventisol a/s med plastvinduesproduktionen hos ap facader a/s i Brønderslev. Med ”A” for aluminium og ”P” for plast har ap facader a/s siden 1983 produceret mange alufacader og plastvinduer og døre, men med den geografiske afstand på kun 13 km imellem sig, fandt de fire ejere for de to virksomheder tiden moden til en fusion.

Produktion og salg blev samlet i Vrå, og herfra betjenes eksisterende og nye kunder. Vinduer og døre bliver stadig produceret i den velkendte kvalitet fra VEKA, som begge virksomheder havde haft som leverandør i over 25 år og Ventisol nu i over 39 år.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
      Calculate Shipping